| Beskrivelse: | Skoleledere/forstandere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter inviteres hermed til en fælles temadag om Social kapital og livsfasernes betydning for skolens personalepolitik ved professor Tage Søndergaard Kristensen.
En skole med høj social kapital scorer højt på tillid, retfærdighed og samarbejde. Social kapital er forudsætningen for et godt arbejdsmiljø.
Derfor inviterer FSL og skoleorganisationerne til en dag med fokus på, hvordan skolens personalepolitik kan styrke den sociale kapital og samtidig tilgodese medarbejdernes aldersbestemte behov.
Der holdes i alt tre temadage: 10. og 11. marts 2010, kl. 10.00 – 16.00 på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle, og 23. marts 2010 kl. 10.00 – 16.00 på Hotel Scandic, Roskilde.
Målgruppe: Af hensyn til det videre arbejde med arbejdsmiljø på skolen er det vigtigt at tilmelde tre (skoleleder/forstander, TR, SiR) til samme temadag – og i hvert fald to deltagere.
|