Pris for mangfoldighed og ligebehandling

(11.03.2010)
Seks virksomheder er nomineret til MIA-prisen, der hvert år uddeles til virksomheder, der er bedst til at fremme mangfoldighed og ligebehandling.

 

Prisen er indstiftet af Institut for Menneskerettigheder, og forkortelsen står for Mangfoldighed i Arbejdslivet.
 

De seks nominerede virksomheder er:

  • Microsoft Danmark A/S
  • ISS Facility Service A/S
  • Statens Serum Institut
  • Arbejdsskadestyrelsen,
  • Føtex – Storcenter Nord
  • Jobcenter Odense, Øst

Virksomhederne kan vinde inden for kategorierne ”små og mellemstore”, ”store og private” og ”store og offentlige”.

 

Det er prisens dommerkomite, der har udpeget de seks nominerede. Komiteen består af repræsentanter fra DI, Dansk Erhverv, Personalestyrelsen, LO, Beskæftigelsesministeriet, Kommunernes Landsforening og Ligebehandlingsudvalget.

 

Prisen overrækkes den 25. marts i Experimentarium i Hellerup af beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

 

Interesserede kan tilmelde sig arrangementet gratis. Men det skal ske senest den 19. marts. Se programmet for MIA-Prisen.

 


 Til nyhedsoversigt
Opdateret  11-03-2010

Hvis du har spørgsmål til teksten, kan du kontakte Videncenter for Arbejdsmiljø