Hvad er arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er et samspil af de relationer, påvirkninger og vilkår, som mennesket arbejder under.
 

Billede af mennesker på en arbejdspladsEndvidere er arbejdsmiljø den tekniske og sociale udvikling af arbejdspladsen, som kan bidrage til det enkelte menneskes sikkerhed på kort sigt samt til menneskets fysiske og psykiske sundhed på længere sigt.

 

Arbejdsvilkårene kan give påvirkninger, der for nogle mennesker kan være belastende og for andre stimulerende. Det er derfor nødvendigt at tilrettelægge arbejdsvilkårene således, at vilkårene er tilpasset det enkelte menneskes forudsætninger og kan give mennesket mulighed for at have indflydelse på sin arbejdssituation. Arbejdsmiljølovgivningen beskriver det således, at arbejdet skal kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

 

Arbejdsmiljølovens § 1 slår da også fast, at der ved loven tilstræbes at skabe:  

  1. et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
  2. grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet  

Arbejdsmiljøets påvirkninger

 

Påvirkninger

De påvirkninger, som mennesket kan blive udsat for eller påfører andre under udførelsen af sit arbejde, bliver ofte opdelt i  

  • fysiske
  • kemiske
  • ergonomiske og
  • psykiske påvirkninger samt
  • ulykker.

Hertil kan føjes andre opdelinger som f.eks. tekniske, sociale, organisatoriske og ledelsesmæssige påvirkninger.

 

Se også Lov om arbejdsmiljø

 

 

 

 

 

Opdateret  2007-06-12

Hvis du har spørgsmål til teksten, kan du kontakte Videncenter for Arbejdsmiljø