Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen finder sted, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som det er svært at forsvare sig imod.
 

Billede af ansatte, hvor den ene ser skeptisk ud

Mobning kan for eksempel være, at vigtig information tilbageholdes, eller at der spredes rygter om en ansat. Udstødelse af det sociale fællesskab, latterliggørelse og grove drillerier ses også hyppigt.

 

To slags mobning

Mobning inddeles ofte i to kategorier og består af almindelige handlinger, som alle kan komme ud for en gang imellem på en travl arbejdsplads. Så det er kun mobning, hvis det systematisk rettes mod en enkelt eller enkelte personer gentagne gange over længere tid: 

1. Arbejdsrelateret mobning:

Handlinger der forhindrer eller gør det vanskeligt for en person eller en gruppe at udføre opgaver og pligter. Det kan fx være: 

  • Tilbageholdelse af information, som gør det svært at udføre arbejdet
  • Urimelige deadlines 
  • Urimelige arbejdsbyrder 
  • Få erstattet hovedansvarsområder med trivielle eller ubehagelige opgaver
  • Blive overflødiggjort 
  • Vedvarende kritik af arbejde og indsats
  • Overdreven overvågning af arbejdet

2. Personlige angreb:

Personlige angreb kan for eksempel være:

  • At meninger og synspunkter bliver ignoreret 
  • Sladder og rygtespredning 
  • At blive råbt af eller mål for spontan vrede (eller raserianfald)
  • At blive ignoreret eller mødt med fjendtlighed 
  • Blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med sit arbejde
  • Ubehagelige / overdrevne drillerier og sarkasme 
  • Udelukkelse fra det sociale samvær 
  • Truende eller hånende adfærd

 

Mere viden om mobning

 
Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs fem initiativer til at bekæmpe og håndtere mobning på arbejdspladsen.

 

Du kan læse mere om Arbejdstilsynets nye hotline og klageadgang på AT's hjemmeside.

 

Læs mere om mobning på portalens tema om mobning,  hvor du kan hente gode værktøjer til at forebygge og håndtere mobning på arbejdspladsen.

 

Bliv inspireret af, hvad andre arbejdspladser har gjort for at forebygge mobning på Videncenter for Arbejdsmiljøs kampagnesite

 


 

 

 

Opdateret  2005-09-26

Hvis du har spørgsmål til teksten, kan du kontakte Videncenter for Arbejdsmiljø